VELKOMMEN hos TANDLÆGEHUSET

Har du knækket en tand?

Vi kan hjælpe hvis du har knækket en tand

Tænder er som udgangspunkt meget stærke. Alligevel kan det dog ske, at der slås en flig af emaljen eller at en eller flere tænder knækker.

Derfor knækker tænder

Skader på tænderne kommer oftest som et resultat af et traume. Har du eksempelvis bidt tænderne hårdt sammen, fået et stød eller slag i hovedet, kan det rent faktisk udløse et traume i tanden. Når tænder er i risiko for at knække er ofte fordi de er svækkede som følge af et traume. Nogle tænder bliver svækket efter en rodbehandling eller andre indgreb.

Tænderne kan også knække som følge af et træthedsbrud, simpelthen fordi de er slidte og trætte. Små udvidelser og sammentrækninger grundet ældre sølvfyldninger kan også være en årsag til at tænder knækker.

En anden årsag til knækkede tænder er store huller i tænderne. Hullerne kan ødelægge emaljen og dermed svække tanden i en sådan grad, at et stykke af tanden knækker af.

Behandling af knækkede tænder

Hvis et større stykke af tanden knækker af, og nerven er skadet, vil du kunne opleve smerte, når tanden udsættes for enten kold eller varm luft, drikkevarer, mad og spyt.

Smerte fra en flækket tand kan være konstant eller komme og gå. Nogle føler smerte, når de tygger. Det skyldes det tryk, som tanden belastes med under tygningen.

Når du tygger med den knækkede tand, udvider revnen sig, og når trykket stopper, mindskes revnen igen.

Der er flere muligheder hvis du har knækket en tand. Kontakt os og spørg tandlægen. 

Er tanden skadet i den ydre del, kan din tandlæge ofte reparere den med en tandfyldning. Ved et mere alvorligt brud, har tanden ofte brug for en omsluttende restaurering i form af en krone.

Et brud hvor tanden knækker og tandens nerve er involveret er alvorligt. I et sådant tilfælde er tandlægen nødt til at fjerne kar- og nervevævet i tanden via en rodbehandling – og derefter forsyne tanden med en krone.

Mange oplever også små revner i emaljen, som opstår ved slitage. Det kan være små overfladiske revner, der kun påvirker tandens emalje og ikke selve nerven i tanden. Denne type skader kræver kun sjældent behandling og det er noget de fleste mennesker oplever i mindre grad. Din tandlæge vil nævne det, hvis tanden kræver behandling.

Kontakt os nu og hør mere om dine muligheder for behandling af knækkede tænder. 

Andre behandlinger

Skal vi ringe dig op?

Udfyld denne formular – så ringer vi dig op snarest muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores behandlinger eller tidsbestilling.

Hvis du har en forespørgsel eller lignende – så udfyld venligst denne formular eller ring på telefon:  53 73 74 75

Vi glæder os til at høre fra dig.